Mur

3. udgave af 23. august 2012


Denne del af sitet er onlineversionen af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet. Den har til formål at bryde med vanetænkning og at forebygge konflikter som følge af forskellige opfattelser af kvalitetsniveauet – herunder ved overgang fra en entreprise til den næste. Samtidig er det et forsøg på at give de projekterende arkitekter og ingeniører et værktøj til at opnå en overensstemmelse mellem projektets samlede forventninger (udfaldskrav) og realistiske muligheder for udførelsen af de enkelte bygningsdele med tilhørende arbejdsoperationer.

Sitet, som belyser grænser mellem projekt, producent og montør/udførende, er opdelt i seks faglige afsnit.

Hvert afsnit behandler forudsætninger for, at arbejdet kan udføres tolerancemæssigt korrekt, herunder:

• Forventninger til andre fags udfaldskrav og konditioner
• Eget fags forudsætninger, indfaldskrav og udfaldskrav
• Supplerende bemærkninger

Sitet fastlægger med andre ord grænserne mellem tidligere arbejder og efterfølgende arbejder sammenholdt med murerfagets egne arbejder.

Det er angivet i skemaerne, hvad der er tolerancer jf. en DS-standard. Alle øvrige tolerancer er fastlagt af branchen.

Under kontrolmetoder findes en beskrivelse af de metoder, som fagene er enige om, egner sig til at måle de aftalte krav for kvaliteten.

Toleranceklasser
Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer generelt med tre toleranceklasser:

• Lempet toleranceklasse (LT)
• Normal toleranceklasse (NT)
• Skærpet toleranceklasse (ST)

Det er vigtigt i projekteringen at vælge de rette tolerancer. Ved det rette valg af tolerancer er der mulighed for at øge kvaliteten, effektivisere byggeprocessen, minimere konflikter og samlet at gøre byggeriet billigere.

Krav om skærpede tolerancer vil alt andet lige indebære en merpris for den enkelte bygningsdel, hvor ST kræves, men ikke nødvendigvis for det samlede byggeri. Skærpet toleranceklasse bør imidlertid kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkret vurdering.

Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen i anvendelse af de tre klasser vil blive i følgende størrelsesorden:

• Lempet klasse = 10 %
• Normal klasse = 80 %
• Skærpet klasse = 10 %

Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdt i prislisteaftalerne med de forskellige fag.

Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, at der godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri fx til henholdsvis kontor og lager, men at der som hovedregel ikke bør anvendes “stigende” klassekrav til bygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fx ikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindring for anvendelse af “faldende” krav.

Hvad er med?
Denne del af sitet omfatter bl.a. følgende fagdiscipliner: Grundmuring, skalmuring, skillevægge, grovpudsning, tyndpudsning, flise- og klinkearbejde samt tegltage. Som bilag 1 er medtaget en kortfattet redegørelse for principperne i kvalitetssikring, som udgør et væsentligt element i overholdelse af tolerancer.

Hvad er ikke med?

• Beton-, letbeton-, og porebetonelementer
• Fundamenter, terrændæk og slidlagsgulve
• Stålkonstruktioner

Ansvarsforhold
Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne.

Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet – og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde.

Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet.

Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes.


Se tidligere version af siden