Forudsætninger

2. version af 14. juli 2015

Malerfaget er som regel det afsluttende fag i byggeprocessen og samtidig det fag, der giver det samlede byggeri den afsluttende finish. Det betyder, at malerfaget overtager og er afhængig af de håndværksmæssige ydelser, øvrige entreprenører og leverandører leverer til faget.

Malearbejdet er samtidig særligt udsat for at blive klemt imellem kravet om god kvalitetsmæssig udførelse og en presset sluttidsplan.

Forudsætningerne for et godt malearbejde er til tider vanskelige at opnå, og det er derfor en nødvendighed for et acceptabelt resultat, at der sættes fokus på:

• Den rigtige tidsplan til malearbejdet
• Temperatur- og fugtforhold
• At tørre- og hærdningstider respekteres
• At andre fags samtidige arbejde undgås i videst muligt omfang.

For at kunne opfylde kvalitetskravene til malearbejdet er det en væsentlig forudsætning for udførelsen, at de rigtige forhold er til stede, herunder:

Arbejdskonditioner: At bygningens facader og tag er permanent lukket, at bygningen er udtørret til det nødvendige niveau for den givne behandling, og at der er varme på bygningen, enten interrim (i startfasen) og/eller permanent varme.

Temperatur og fugtforhold i forhold til materialer: At temperatur, luftfugtighed og ventilation er rigtig. Tørre- og hærdningstider på materialer er generelt fra malingsleverandørernes side beregnet ud fra en luftfugtighed på 60 % og en temperatur på ca. 20° C. Ved en luftfugtighed på fx 60 % og en temperatur på 10° C, vil tørretiden være ca. 55 timer. Se skema under punkt 2.7 vedr. spartling.

Det er væsentligt, at der ved udvendige malearbejder sker en løbende registrering af klimaforholdene for at sikre malearbejdets kvalitet. Der henvises til malerfagets kontrolmetode K1 og Dansk Byggeris Malersektions kvalitetssikringshåndbog og skematik.

Andre fags arbejder: At maleren kan udføre sine behandlinger, uden at der samtidig foregår andre arbejder i det/de pågældende rum, således at behandlinger kan udføres uden risiko for beskadigelse og støvgener fra andre entreprenører.

Ryddelige og rengjorte lokaler: At de lokaler maleren skal udføre arbejde i, afleveres i ryddelig og rengjort stand af forudgående fag, inden maleren overtager lokalerne.


Mulige generelle konfliktområder
Der er mulige konfliktområder mellem malerfaget og de øvrige fag hver for sig på flere generelle områder. I de efterfølgende afsnit vil de specifikke områder blive nævnt, men her kan enkelte generelle områder nævnes:

• Forskel på udfaldskrav fra tidligere entreprenør/leverandør i forhold til den beskrevne malebehandlings udfaldskrav
• Samlinger imellem materialer/elementer og spring imellem disse i forhold til de accepterede tolerancer
• Fugtighed i indbyggede materialer og evt. manglende tid til udtørring
• Trægulvarbejder og fugtige malerarbejder
• Andre fags samtidig arbejde
• Manglende ryddelighed.

Det tekniske grundlag for malearbejdet
Hvor der på sitet henvises til forudsætninger og prøvemetoder for malerfaget, henvises der til MBK (Malerfagligt Behandlings Katalog).

For at sikre forståelsen mellem fagene ændres MBK´s ”forudsætninger” i denne håndbog til i stedet at hedde ”indfaldskrav”, da dette begreb bliver anvendt af andre faggrupper.

I de tilfælde, hvor en projekterende i en malerbeskrivelse henviser til en MBK-behandling, vil det altid være forudsætningerne i den givne behandlingshenvisning, der bestemmer forudsætningen for malearbejdet. Det betyder, at forudsætningen/indfaldskravet for malearbejdet bør være den foregående entreprenørs udfaldskrav, hvilket oftest også er tilfældet. Hvor det ikke er tilfældet, skal den projekterende i beskrivelsen anføre:

• Hvem, der skal udføre det fornødne ekstraarbejde
• I hvilket omfang
• Hvilken metode, der skal til for at få rettet underlaget op, så det er i overensstemmelse med malerfagets indfaldskrav

Ansvaret for, at der er overensstemmelse, påhviler den projekterende, der har ansvar for den beskrevne malebehandling.


Om www.tolerancer.dk
Dansk Byggeri respekterer alle steder på hjemmesiden www.tolerancer.dk gældende Normer og Standarder.
Hvor brancherne har udarbejdet og indsat en branchetolerance, er det enten fordi der ikke findes en tolerance for en arbejdsydelse i Normer eller Standarder, eller at branchen selv finder, at de tolerancer, der er i Normer og Standarder ikke repræsenterer NORMAL TOLERANCEKLASSE for en arbejdsydelse, og derfor selv har fastsat en branchetolerance.
Derfor er:

• Tolerancer anført i Normer og Standarder altid placeret i NORMAL TOLERANCEKLASSE, hvor der ikke findes en branchetolerance.
• Tolerancer anført i Normer og Standarder altid placeret i NORMAL TOLERANCEKLASSE, hvor der alene findes en branchetolerance i SKÆRPET TOLERANCEKLASSE.
• Tolerance i Normer eller Standarder placeret under LEMPET TOLERANCEKLASSE, hvor der findes en branchetolerance for NORMAL TOLERANCEKLASSE.

Der henvises til afsnit ”Om Tolerancer” hvor der kan indhentes yderligere informationer om baggrund og grundlag for www.tolerancer.dk


Se tidligere version af siden