Guides

For- og bagmur

2. udgave gældende indtil august 2012

Forudsætninger generelt
Murværk kan jf. DS/EN 1996 1-1 opføres i teglsten i standardmål, som teglblokke, letklinkerblokke, sandwich af konstruktion af letklinkerblokke med midterisolering, porrebetonblokke, sandwich konstruktion af porrebetonblikke med midterisolering.

  • Facader med for- og bagmur kan indgå i byggeriet traditionelt som hele facaden, i en samlet konstruktion eller partielt som murfelter i sammenhæng med øvrige dele af facaden der kan være en beton-, letbeton, letklinkerblokke, stål- eller trækonstruktion.
  • Murværk af tegl kan ligeledes udføres som skalmur (se  pkt. 1.2 Skalmure) med en bagvæg af beton-, letbeton, letklinkerbeton blokke, stål- eller trækonstruktion.
  • Murværk af tegl, letklinkerblokke, porrebetonblokke kan ligeledes udføres som bagmur med en anden, fx let facadebeklædning. Hulmure med for- og bagvæg kan indgå i en samlet konstruktion som en del af facaden i beton-, stål- og trækonstruktioner.
  • Ved en konstruktion, der alene består af hulmure i teglsten, letbeton, letklinkerblokke eller porrebetonblokke, anbefales det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse med de kompletterende bygningsdele.


Mulige konfliktområder under projekteringen
Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter.
Det kan fx dreje sig om:

Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter.Det kan fx dreje sig om:

  • Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter
  • Indplacering af andre bærende elementer, dragere samt tagkonstruktion
  • Tolerancer for vindues- og døråbninger.

Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt for at minimere fejlafsætning og toleranceafvigelser.


Placering af fundamenter
Hvis fundamenter udføres i lempet toleranceklasse (LT) med kotetolerancer fra +25/-10 mm, er der risiko i efterfølgende entrepriser for ekstraarbejder som fx:

  • Forøget opklodsning/afhugning ved de fleste typer elementer
  • Opretning/afhugning for første skifte ved mur.

Ved en tolerance for afvigelser fra centerlinien på ±30 mm vil der være risiko for, at efterfølgende aktiviteter ikke kan optage denne tolerance. In situ-støbte fundamenter, fundamenter med udstøbningsblokke og letklinkerblokke samt præfabrikerede fundamenter anbefales derfor udført i normal eller skærpet toleranceklasse (NT eller ST) med følgende maksimale tolerancer:

  • Kote o.s. i NT ±10 mm
  • Kote o.s. i ST +5/-10 mm
  • Placering i forhold til centerlinie i NT: +5/-10 mm.

Det er en forudsætning, at alle mål afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x,y,z) koordinatsystem.


Indstøbninger i fundamenter
Der er ikke i danske standarder taget stilling til tolerancer for indstøbningsdele, såsom bolte, beslag etc. Der skal derfor i forbindelse med projekteringen tages stilling til nøjagtigheden for at sikre, at tolerancerne er nøjagtige nok. Hvor det er nødvendigt anvendes løsning som beskrevet i enten normal eller skærpet toleranceklasse:
NT (normal toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±8 mm.
ST (skærpet toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±5 mm.

Ved afsætning af indstøbte dele med tolerance på ±5 mm eller med større nøjagtighed kan det anbefales, at der projekteres med udsparinger i fundament og efterfølgende placering ved indstøbning. Ved efterfølgende indstøbning af ankerbolte mv. i udsparinger foretages der en kontrolmåling.


Ydelsesfordeling

 

Aktør Opgave
Arkitekt/ingeniør • Sikre, at målsætning af vandrette og lodrette modulmål sker i overensstemmelse med murmål

• Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc.

• Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning
• Krav til udfyldning af fuger mellem væg/væg og væg/dæk, herunder valg af materialer

• Valg af overflade ud- og indvendig

• Valg af udfaldskrav til ud- og indvendig overflade

• Evt. beskrive malebehandling af ud- og indvendige overflader samt udfaldskrav 

Murerentreprenør • Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor

 

For- og bagmur

  Lempet tole­ranceklasse Normal tole­ranceklasse Skærpet 
toleranceklasse Kontrolmetode 
og -middel
Vandret mål                DS/EN 1996-2
Placering i planet ± 10 mm 1) ±10 mm 1)      A2 Målebånd
Kote
Færdig kote på murværk målt over en facadelængde - Max ±10 mm Max 
+5/-10 mm C1
C3
Nivellering
Lod                             DS/EN 1996-2
Ved mur med en højde ≤ 3,5 m gælder, at lod på forbindelseslinien mellem toppunkt og fodpunkt må variere ± 20 mm 1) Max ±10 mm 2) Max ±10 mm 2) E3 Lodsnor
Lod, iden samlede højde af en bygning på 3 etager eller mere ± 50 mm 1) - -    
Lodsteder fra fodpunkt til toppunkt ved 3 m højt murværk - ±3mm/m - C6 Lodstok
Lodtolerancen ved større etagehøjder må ikke overskride centreplacerings-tolerancen ± 20 mm 1) ± 15 mm 3) ± 10 mm 3) C6 Lodstok/
teodolit
Krumning
Murens krumning fra fod til top - Max 10 mm - G3 Snor eller retskinne
Midterplaner - gældende for bagmuren
Ved placering af to over hinanden stående mure eller søjler på hver sin etage må afstanden mellem midterplaner være ± 20 mm 1) ±15 mm 2) ±10 mm 2) A1A2 Målebånd
Totalstation
Planhed                        DS/EN 1996-2
Vandret plan i skiftegangsflugt målt over en facadelængde - Max ±10 mm - C1 Nivellering
Skiftegangsflugt - ±3 mm/2 m - B2
F1
Opspændt snor
Retskinne
Planhedskrav for første udlægningsskifte samt afsluttende skifte ved rem o. lign. - ±5 mm/2 m - F1 Retskinne
Planhed for murværk som facade - ±6 mm/2 m - F1 Retskinne
Planhed a i en meter ± 10 mm 1) - - F1 Retskinne
Planhed a i 10 meter ± 50 mm 1) - - C6
G3
Opspændt snor/
teodolit
Indbygning
Indbygning af andre bygningskomponenter - ±5 mm - A1 Målebånd
Vinduer og døre
Afsætning af vindueshuller over hinanden - ±5 mm - C1
C4
E4
Målebånd 
eller lodsnor
Teodolit
Afsætning af hulmål ved vindues- og døråbninger - ±10 mm - A1 Målebånd
Murværksfalse
Murværksfalse i gennemmurede vægge: 
Forskydning i henhold til for- og bagmur - Max ±2 mm - F1 Retskinne
Lodsteder i murværksfalse. Måles fra bundfalse til overfalse (fodpunkt til toppunkt) - ±2 mm/2 m - E2 Lodstok
Murhjørner
Vinklen om et murhjørne - ±3 mm/2 m - H2H3 Vinkel eller totalstation
Planhed ved murhjørner i afstand ≤ 2 m - ±3 mm/2 m - F1 Retskinne
Fugetolerancer for mursten i dansk standardformat
2) Tykfuge: 
2) Liggefuger, 14 mm n ± 7 mm n ±6 mm n ±5 mm A3C5 Målestok
2) Studsfuger, 14 mm n +14/-7 mm n +12/- 6 mm n +10/-5 mm A3C5 Målestok
2) Normalfuge:
2) Liggefuger, 8-14 mm n ±5 mm n ±4 mm n ±3 mm A3C5 Målestok
2) Studsfuger, 8-14 mm n +10/-5 mm n +8/-4 mm n +6/-3 mm A3C5 Målestok
2) Tyndfuge:
2) Liggefuger og studsfuger, 3-8 mm n ±4 mm n ±3 mm n ±2 mm A3
C5
Målestok
2) Limfuge:          
2) Liggefuger og studsfuger, 3 mm n ±3 mm n ±2 mm n ±1 mm A3  C5 Målestok
Visuel bedømmelse - - - I5 Visuel bedømmelse
Fugetolerancer for letbeton- og letklinkerblokke
Normalfuge:                DS/INF 167
Liggefuger, 10 mm n ±5 mm n ±4 mm n ±3 mm A3
C5
Målestok
Studsfuger, 10 mm n +10/-5 mm n +8/-4 mm n +6/-3 mm A3
C5
Målestok
Tyndfuge:
Liggefuger og studsfuger, 3-8 mm n ±4 mm n ±3 mm n ±2 mm A3
C5
Målestok
Limfuge:
Liggefuger og studsfuger, 3 mm n ±3 mm n ±2 mm n ±1 mm A3
C5
Målestok
Fugetolerancer for porebetonblokke
Limfuge:                       DS/INF 167
Liggefuger og studsfuger, 3 mm n ±3 mm n ±2 mm n ±1 mm A3
C5
Målestok


Bemærkninger

  • 1) - henviser til DS/EN1996-2, Eurocode 6, fig. 3.1 og tabel 3.1
  • Planhed a henviser til note til DS/EN1996-2, Eurocode 6, fig. 3.1 og tabel 3.1
  • 2) - henviser til Murhåndbogen 2010 side 45
  • 3) – tidligere krav i DS 414, i dag branchekrav
  • Tolerancer uden ”)-mærke er fastlagt af Murerbranchen
  • Ved anvendelse af rustikke mursten må ovennævnte tolerance slækkes i forhold til murstenens karakter. Normens mindstekrav skal overholdes
  • DS/EN 1996-1 Murværkskonstruktioner anfører idealmål for placering af åbninger, men ingen udførelsestolerancer
  • Ved hjørner eller ‘skæve vinkler’ i murværket må den beskrevne vinkel ikke fraviges.
  • I false ved åbninger og ved afslutninger af forbandt bør der kun anvendes mursten, fx trekvarter, halve og petringer eller letklinkerblokke/ porebetonblokke der i skæringer er udført vinkelrettede.


Se tidligere version af siden