Bjælkelag
2. udgave af 15. februar 2012
Forudsætninger
Når der er tale om udvendige og uoverdækkede arbejder, er det ikke muligt at opfylde skærpede krav til fugtindhold i træet for de efterfølgende arbejder. Af hensyn til udførelsen af de indvendige arbejder bør der derfor i udbudstidsplanen tages hensyn til den nødvendige udtørring.
Alt indvendigt arbejde forudsætter, at der er sat permanent varme på bygningen, og at den relative fugtighed (RF) er som forudsat for trægulve (se 4.2.1 Trægulve, side 44).
Muligt konfliktområde
Den tilladte fugt jf. DS/EN 1995-1-1 i konstruktionstræ er på 18 % ±2 %. Det høje fugtindhold medfører problemer i forhold til efterfølgende processer pga. svind mv. i træet.
Anbefaling
Det anbefales, at der anvendes bjælkedimensioner, jf. normal toleranceklasse (NT), der max har en nedbøjning på 1:600.
Ydelsesfordeling
| Aktør | Opgave |
| Arkitekt/ingeniør | • Koordinere og projektere, så der tages hensyn til element- og montagetolerancer og/eller opmuringstolerancer mht. udsparinger og montagebeslag |
| Tømrer | • Udføre montage, der opfylder kravene til bjælkelag |
Udfaldskrav: Bjælkelag
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder
| Lempet klasse | Normal klasse | Skærpet klasse | Kontrolmetoder og –midler | ||
| DS/EN 1995-1-1 Trækonstruktioner | |||||
| NA til DS/EN 1995-1-1 anbefalinger max nedbøjning:
Etageboliger Enfamiliehuse |
- - |
1,7 mm ved punktlast på 1,0 kN l/600 for en fladelast på 1,5 kN/m2 |
- - |
G1 | Retskinne Ved større flader: Nivellement |
| Fugt | - | 18 % ±2 % | - | K2 | Træfugtmåler |
| Koter | - | +3/-10 mm | - | Målebånd/nivellement | |
| Planhed | - | ±3 mm/2 m | - | F7 | Retskinne |
| Centerafstand | - | ±5 mm | - | A1 | Målebånd |
Bemærkninger
- Plan- og vandrethed på færdigt gulv følger bjælkelagets nedbøjning over tid.
- Der henvises til Træspær 2, Træ 58 fra november 2009, afsnit: Bjælkelag i småhuse