Indfatninger, vindueshylder, lysninger mv.
1. udgave gældende indtil 20. maj 2015
Forudsætning
- Alt indvendigt arbejde, her under Indfatninger, vindueshylder, lysninger mv. forudsætter:
- At der er sat permanent varme på bygningen og
- At bagved liggende konstruktioner er nedtørrede til min. de krav der er for overfladebehandling, se under malerarbejdet samt
- At RF er som forudsat for trægulve, dvs. < 65RF
Anbefaling
Det anbefales:
- at vindueshylderne får et fremspring fra indvendig væg på min 30 mm således at der er plades til at udføre en fugetætning med en evt. dækliste monteret hen over.
- At vindueslysningerne monteres med et fremspring på 20-30 mm, således at evt. toleranceafvigelser i overgangen mellem vægflade/vinduesåbning kan optages i en samling med en skyggeliste monteret ind mod væg/lysning.
Lempet toleranceklasse | Normal toleranceklasse | Skærpet toleranceklasse | Kontrolmetoder og - midler | ||
Indfatninger | - | Samles i hjørner med gering - med tæt samling - og tilpasses til dør og væg. Mulighed for tilpasning med vægge afhænger af det forudgående arbejdes tolerancer. |
- | C5 I4 |
Målestok Visuel |
Vindueshylder | - | Følger vinduets vandrette linje. Vinkelret på vinduet må der ikke monteres med bagfald med vandret eller med et mindre forfald efter aftale med bygherrer/rådgiver. Mulighed for tilpasning omkring vinduer afhænger af det forudgående arbejdes tolerancer. |
- | B1 | Vaterpas |
Lysninger | - | Følger det enkelte vindue eller den enkelte dør. Dette er gældende, såfremt der ikke er aftalt fælles højde eller flugt for to eller flere vinduer/døre. Mulighed for tilpasning omkring vinduer og døre afhænger af det forudgående arbejdes tolerancer |
- | B1 | Lodstok |
Samlinger i mellem lysninger og ned mod vindueshylder | - | Samlinger udføres med tætte og stødssamlinger med rene vinkelskåret snit i begge retninger, med mindre andet er aftalt. Forkanter følger vindues- og dørelements lodplacering og linje i åbningen. | - | I4 | Visuel |
Bemærkninger
Ved nye bygningers udtørring samt når konstruktionerne sætter sig over tid, kan derkomme slip/åbninger mellem de enkelte lister og deres underlag.