Guides

Træelementer

2. udgave af 15. februar 2012


Elementer og udsparinger - forudsætninger

  • Lette, præfabrikerede tagkassetter kan indgå i en samlet let konstruktion eller som tag over en beton- eller stålkonstruktion. Det forudsættes, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse mellem bygningsdelene.
  • Det forudsættes, at der projekteres med sammenbygningsløsninger, og der tager højde for de årstidsrelaterede bevægelser i tagelementer.
  • Hvor det er nødvendigt med skærpede tolerancer for efterfølgende arbejder, er det nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng, fx ved at anvende tolerancer fra ST.


Mulige konfliktområder
Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om placering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion.


Anbefaling
Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST), at elementer målsættes og produceres efter et (x, y) koordinatsystem, dvs. ud fra et o-punkt for at minimere fejlafsætning og toleranceafvigelser.


Beskyttelse mod fugt
Producenten skal sikre, at fugtforholdene i elementerne er korrekte frem til levering på byggeplads, dvs. under produktion, oplagring og transport.
Montøren skal sikre elementerne mod fugtpåvirkning ved en evt. kortvarig oplagring på byggepladsen samt under og efter indbygning.


Ydelsesfordeling 

Aktør Opgave
Arkitekt/ingeniør • Koordinere og projektere, så der tages hensyn til element-, udsparings- og montagetolerancer 

• Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning 

• Krav til udfyldning af fuger mellem dækelement og væg 

• Krav til max fugt i elementer 

• Valg af overflade indvendig 

• Valg af udfaldskrav til indvendig overflade 

• Krav til malebehandling af indvendig overflade inkl. forventet udfald heraf
Elementleverandør • Levere elementer, der opfylder de fastlagte krav til det enkelte element
Elementmontage (tømrer) • Udføre montage, der opfylder kravene til de færdigmonterede elementer 

• Færdigkomplettering på taget, herunder ud- og indvendig overflade samt evt. ovenlysvinduer
Tagdækning • Udføre tagdækning i overensstemmelse med projektet 

Malerentreprenør • Udføre malerarbejdet i henhold til beskrivelsen for malerarbejdet 


 

Udfaldskrav: Tagkasetteelementer
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder

  Lempet 
klasse Normal 
klasse Skærpet 
klasse Kontrolmetoder 
og –midler
Længde/højde
0-3,6 m
3,6-7,2 m
> 7,2 m

±5 mm
±7 mm
±8 mm

±4 mm
±6 mm
±7 mm

-
-
-
D1 Målebånd
Bredde < 2,4 m - ±3 mm - D1 Målebånd
Ribbehøjder
≤ 200 mm
> 200 mm

-
-

±2 mm
±1,5 %

-
-
D1 Skydelære/målebånd
Krydsmål

(vinkelrethed)
0-3,6 m
3,6-7,2 m
> 7,2 m


-
-
±7 mm


±5 mm
±5 mm
±5 mm


-
-
-
D3 Målebånd/vinkel
Krumning > 2 m ±5 mm ±5 mm - G1 Retskinne
Placering af udsparing ±10 mm
 ±8 mm
 -
 D1 Målebånd
Mål på udsparing
 ±8 mm
 ±6 mm
 - D1 Målebånd
Krydsmål af udsparing - ±5 mm - D1 Målebånd
El-indbygning ±12 mm ±10 mm - D1 Målebånd


Bemærkninger

  • DS/EN 1995 1-1, Trækonstruktioner angiver ingen måltolerancer.
  • I lempet toleranceklasse (LT) er der risiko for konflikt mellem råhuset og de efterfølgende toleranceafhængige aktiviteter, herunder tagelementer.
  • I alle toleranceklasser kan der være forhold vedr. planhed i samlinger og forskelle omkring pilhøjder, der kan påvirke efterfølgende arbejder, herunder tagpaparbejder og underliggende loftmontage.
  • Der er konflikt mellem Træelementbranchens tolerancer og anneks til DS 1003. Vinduer. Modulmål. Det kan derfor anbefales, at der anvendes tolerancer fra normal toleranceklasse (NT).
  • Træelementer har en fugtrelateret årstidsvariation - opadgående om vinteren og nedadgående om sommeren - og en variation over tid (svind), der kan medføre deformationer, som det er nødvendigt at tage hensyn til under projekteringen, herunder særligt samlinger mod andre lodrette konstruktioner.


Montage - Forudsætninger

  • I normal toleranceklasse (NT) må underlag have en max afvigelse på o.s. underliggende konstruktion på + 5/-15 mm, hvor der ikke monteres murrem.
  • I NT forudsættes det, at der anvendes fugeafstande på mellem 10 og 15 mm (neutralzone).
  • Alle tolerancer i NT er ekskl. produktionstolerancer.
  • Se i øvrigt ovenfor under “Elementer og udsparinger”.


Afsætning og kontrol af mål

Alle mål skal afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x, y, z) koordinatsystem. Kravet om fortløbende afsætning efter målkæde forudsætter, at afsætningsgrundlaget fra bygherrens landinspektør er defineret med overholdelse af de nødvendige tolerancer.


Udfaldskrav: Montage
 Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder

  Lempet 
klasse Normal 
klasse Skærpet 
klasse Kontrolmetoder 
og –midler
Kote o.s.
 


* Se fodnote
 ±5 mm - C1 Nivellement
Placering i plan ±5 mm - A1 Målebånd
Lod
 2 mm/m
 - E1 Lodstok


* Mindstekrav, dvs. gældende DS- og normkrav for det udførende fag i den pågældende toleranceklasse, overholdes. Andre fags indfaldskrav er ikke indarbejdet i forslaget.


Bemærkninger

  • Montøren skal sikre elementerne mod fugtpåvirkning ved en evt. kortvarig oplagring på byggepladsen og medvirke til at konstruktionen kommer hurtigst muligt under tag. Ved langvarig oplagring og fugtpåvirkning er der risiko for angreb af skimmelsvamp.

Se tidligere version af siden