Betonelementer og montage

2. version af 25. august 2015.

Generelle forudsætninger
Eurocodes er indarbejdet som nyt normgrundlag.

Historisk forløb:
I Danmark er der i tidens løb opstået en række sunde kutymer for tolerancer i grænsefladerne mellem de forskellige håndværkere. En del af disse kutymer er undervejs nedskrevet som rekommandationer – fx Betonelement-Foreningens ”Tolerancer for betonelementers hovedmål” fra 1975 . Efterfølgende er rekommandationerne afløst af egentlige normer og standarder. Fx er den oprindelige håndbog ”Hvor går grænsen? Beton – in situ, elementer og montage" opbygget over:

• Betonnormen DS 411 og
• Udførelsesstandarden DS 482

”Hvor går grænsen?” har i høj grad medvirket til fælles forståelse og accept i grænsefladerne og publikationen har i sin enkelthed fungeret som rettesnor for godt håndværk.

I 2007 besluttede de danske byggemyndigheder, at alt byggeri skulle følge Eurocodes – uagtet at fx udførelsesstandarden for betonkonstruktioner ikke umiddelbar var operationel.

I december 2014 besluttede standardiseringsudvalget S 1992 at tilrette de nationale regler i DS 2427 således, at tolerancerne for in-situ beton igen blev identiske med de kendte tolerancer fra DS 482. I samme forbindelse blev det besluttet at de tolerancer, der fremgår af Anneks G i udførelsesstandarden DS/EN 13670 karakteriseres som informative.

Der er således igen etableret et standardiseringsmæssigt solidt- og operationelt grundlag for at definere de tolerancemæssige ind- og udfaldskrav ved in-situ betonarbejder.

Den opdaterede ”Hvor går grænsen”
For at sikre den hidtidige sammenhæng mellem tolerancerne for betonelementer og tolerancerne for montagen og for at medvirke til at minimere grænsefladeproblemerne, har Betonelement-Foreningens medlemmer frivilligt besluttet at henføre al produktion af betonelementer til ”Normal toleranceklasse”, med mindre andet specifikt fremgår af udbudsmaterialet/kontraktgrundlaget.

Det skal derfor særskilt fremhæves, at såfremt det ønskes, at importerede betonelementer leveres med samme tolerancer som gældende for danske betonelementer – så skal det særskilt fremgå af projektmaterialet. Følgende standarder ligger til grund for de efterfølgende tabeller:

De nye branchetolerancer er opstillet ud fra følgende normer og standarder:

• DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner incl tilhørende DK NA
• DS/EN 1168 Forspændte huldæk
• DS/EN 13224 Ribbeelementer
• DS/EN 13225 Søjler, bjælker og rammer
• DS/EN 14843 Trapper
• DS/EN 14991 Fundamenter
• DS/EN 14992 Vægge og facader

(Ovenstående produktstandarder er alle harmoniserede, hvilket vil sige, at de elementer der er produceret efter disse standarder skal CE-mærkes)

• DS/EN 13369 Almindelige regler for betonprodukter

Det kan særskilt bemærkes, at måling af betonelementers dimensioner og afvigelser udføres på baggrund af reglerne i DS/EN 13369, Anneks J, figur J1, J2, J3 og J6.

De nævnte produktstandarder omfatter de almindeligt anvendte betonelementtyper. For andre elementtyper bør man anvende "Normal toleranceklase" i den produktstandard, der passer bedst.

Som det fremgår af skemaerne for de enkelte elementtyper på de følgende sider, er der sket væsentlige ændringer, da tolerancerne på hovedmål i de nye produktstandarder generelt er lempeligere end de hidtil anvendte.

Der er dog kommet en del nye kontrolpunkter til, som det fremgår af skemaerne. Alle de nye produktstandarder på nær DS/EN 14992 opererer kun med en toleranceklasse, og man kunne derfor med god ret hævde, at det så måtte svare til normal toleranceklasse, men en sådan holdning vil gøre grænsefladeproblemerne endnu større. Der er derfor lavet en sammenligning mellem tolerancekravene i produktstandarderne og de hidtil angivne i normal kontrolklasse. De lempeligste krav er derefter anført under "Lempet toleranceklasse" og de skrappeste under "Normal toleranceklasse".

I DS/EN 14992 opereres der med 2 toleranceklasser: A og B. Disse placerer sig på hver sin side af de hidtil anvendte tolerancer i normal toleranceklasse, som derfor bibeholdes, mens Klasse B placeres i lempet toleranceklasse. Klasse A placeres i skærpet toleranceklasse, Men det skal påpeges, at anvendelse af skærpet toleranceklasse ikke kan ske generelt men kun for enkelte dimensioner, hvor der i det enkelte projekt er vurderet at være et særligt behov.

Nogle steder er tolerancen angivet som en funktion af længden. Formlen er angivet, men for at lette den praktiske brug af tolerancerne er de også angivet i en trappekurve med spring i længden ved 2, 4 m, 4,8 m, 7,2 m, 9,6 m, 14,4 m, 19,2 m, 28,8 m, svarende til de hidtil anvendte spring.

• DS/EN 13670:2010 Udførelse af betonkonstruktioner, incl. DS 2427 Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark

Der kan her informeres om, at da DS 2427 Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark blev udgivet i februar 2011 indeholdte den følgende særtekst i forbindelse med Anneks G, som er det anneks, der omhandler tolerancer:
”Note – Det informative anneks G i DS/EN 13670 er normativt i Danmark”

I december 2014 besluttede standardiseringsudvalget at ændre status for anneks G til: Anneks G får fremtidig status som et informativt anneks.

Forklaring:
Tolerancekravene i Anneks G er vejledende og vedrører funktionalitet og kompatibilitet af konstruktionerne. De krav som betyder noget for den konstruktive sikkerhed findes i brødteksten i afsnit 10 i EN 13670.

Ændringerne af afsnit 10.3, 10.5 og 14.4 har som konsekvens, at de hidtidige kendte tolerancekrav fra DS 482 fortsat er gældende i Danmark.
I nærværende version af "Hvor går grænsen?" er ovennævnte tolerancer indarbejdet – hvorved der er overensstemmelse mellem udførelsesstandarden og "Hvor går grænsen?".


Omkring DS 2427 kan der yderligere informeres om, at der under afsnit 10.1, Generelt, er anført:
(2) NOTE DS/EN 1992-1-1, anneks A, er ikke gældende i Danmark, hvilket betyder at i Danmark indgår tolerancer ikke som en del af sikkerhedssystemet.
Noten har til følge, at toleranceklasse 2 (skærpede tolerancer i forhold til toleranceklasse 1) ikke fører til reducerede materialekoefficienter – men udelukkede til at skærpe tolerancen på armeringsplaceringen og på geometriske længder/tværsnitsdimensioner mindre end 2500mm med op til +/- 5 mm i forhold til toleranceklasse 1.

Rent operationelt foreslås det, at den projekterende bibeholder den generelle henføring til toleranceklasse 1 og tilføjer specifikke skærpede krav de eksakte steder, hvor toleranceklasse 1 ikke vurderes som tilstrækkelig.

I yderste højre kolonne findes de kontrolmetoder, der skal anvendes for at afgøre om tolerancerne er overholdt. De anførte numre henviser til afsnittet med kontrolmetoder.


Om brugen af tolerancerne
De følgende måltolerancer beskriver udfaldskravene til leverandøren – og dermed indfaldskravene til montøren og de efterfølgende fag.

Den rådgivende ingeniør eller arkitekt må i den enkelte byggesag vurdere, om de angivne tolerancer er forenelige med de valgte løsninger til andre bygningsdele og bygningen som helhed. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt for skærpede tolerancer, kan der indgås konkret aftale herom. I vurderingen bør indgå, at elementer i et vist omfang kan være krumme og med varierende pilhøjder.

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at de i skemaerne angivne tolerancer kun gælder for betonelementernes hovedmål. Der kan i det enkelte projekt være behov for skærpede tolerancer på delmål, fx indbyrdes afstand mellem synlige noter i facadeelementer, som skal passe sammen med tilsvarende noter i naboelementerne. Sådanne bindinger vil også kræve skærpede tolerancer for montagen. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt for skærpede tolerancer, kan der indgås konkret aftale herom.
Det forudsættes, at bygningsdelen projekteres under hensyn til de samlede tolerancer, således at der er overensstemmelse mellem den enkelte bygningsdels udsparinger og evt. gennemgående åbninger, flugter lodret/vandret samt de opstillede udfaldskrav til øvrige entreprisers arbejde, dvs. deres ind- og udfaldskrav.
Såfremt der i projektspecifikationerne ikke angives andet, vil normal toleranceklasse være gældende.

Bygherren står for den overordnede hovedafsætning udført af en landinspektør. Bygherren bør informere de udførende om de tolerancer, der er aftalt omkring landinspektørens afsætning:

• De angivne udførelsestolerancer forudsætter, at der ud fra den overordnede hovedafsætning foretages en detailafsætning i form af kote og modullinjer på hver etage.
• Tolerancer der knytter sig til bygherrens overordnede hovedafsætning, kan påregnes at slå fuldt igennem i detaljeafsætningen.

Se i øvrigt Dansk Byggeris forventninger til krav til bygherrens afsætning under Tolerancer – Bygherrens afsætning.

Vindskævhed, krumning, afvigelse fra ret vinkel, pilhøjder samt skævhed af det lodrette midterplan for bjælker
I flere af de nye produktstandarder er angivet tolerancer for disse nye kontrolpunkter og hvilke elementtyper de gælder for fremgår af skemaerne.

De i skemaerne angivne tolerancer for pilhøjder er den maksimale variation i forhold til den beregnede teoretiske pilhøjde i ubelastet tilstand. Tolerancerne gælder for ”normale” betonelementer, altså elementer uden udsparinger, ekstra liner eller andre forhold, som påvirker variationerne i pilhøjderne.

Mulige konfliktområder
Ved anvendelse af lempet toleranceklasse (LT) og normal toleranceklasse (NT) kan der være konflikt mellem råhusets tolerancer og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om:

• Montage af større vinduespartier mv.
• Målfølsomme indvendige bygningsdele som trapper, elevatorer, branddøre mv.
• Indvendigt gulvarbejde – herunder fastlæggelse af højder samt etablering af
• ensartede ud-/indgangsniveauer
• Indplacering af andre bærende elementer, dragere samt tagkonstruktion.

Der er fx konflikt mellem produktstandarderne og anneks til DS 1003 Vinduer. Modulmål. Det kan derfor anbefales, at der sættes særlig fokus i projekteringen på tolerancer i byggeprocessen, der har betydning for efterfølgende aktiviteter.


Anbefalinger

• Overordnet analyse. Det er nødvendigt at gennemanalysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Det kan være nødvendigt at tilpasse detaljer og tolerancer, der er særligt vigtige for de efterfølgende fag. Hvor det er nødvendigt af hensyn til de efterfølgende arbejder, foreskrives skærpede krav til de relevante deltolerancer.
• Udsparinger til vinduer og døre. Det anbefales at vurdere, om det kan være formålstjenligt at målsætte udsparinger til vinduer og døre med +10 mm i forhold til det teoretiske hulmål for at imødegå evt. toleranceafvigelser ved elementproduktionen og montagen.
• Flugtende vinduer og døre. Udsparinger til vinduer og døre kan, hvor de skal flugte vandret og/eller lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende udføres indmåling og pålimning af udligningsplader i false.

Enkeltmål
Tolerancer er angivet for enkeltmål.


Bearbejdning på pladsen
Selv om montagetolerancerne er overholdt, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt med en bearbejdning (tildannelse, pudsning) af elementerne på pladsen. I så tilfælde må der indgås særaftaler med rådgiver/bygherre om den ekstraydelse, der ligger i at udføre de fornødne tilpasninger. Problemet kan fx imødegås ved at projektere med en øget fugebredde.


Betonelementer
Der anvendes følgende definitioner for Tykkelse (T), Bredde (B) og Længde (L):

Om Kantstøbning
Der henvises til afsnit om kantstøbning under in situ-arbejder:
Kantstøbning - in situ-arbejder


Se tidligere version af siden