Udstøbnings- og letklinkerblokke
3. udgave af 2. november 2015
Denne del af sitet er onlineversionen af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet, der har til formål at forebygge konflikter som følge af forskellig opfattelse af kvalitetsniveauet for et byggearbejde - herunder ved overgang fra en entreprise til den næste.
Materialet er endvidere et værktøj for de projekterende arkitekter og ingeniører til at opnå overensstemmelse mellem projektets samlede forventninger (udfaldskrav) og de enkelte bygningsdele med tilhørende arbejdsoperationer.
Materialet er udarbejdet af Blokgruppen Blokgruppen under Dansk Beton.
Hvor går grænserne mellem entreprenør, leverandør, montør og maler?
Denne del af sitet er opdelt i følgende:
- Tolerancer for indstøbnings- og letklinkerblokke, som fastlægger udfaldskravene for betonentreprenøren
- Tolerancer for producerede elementer, som fastlægger udfaldskravene for elementleverandøren
- Øvrige forhold, som kortfattet omtaler fugtforhold, overflader og forarbejder for malebehandling.
Hvad er med?
Materialet omfatter letklinkerblokke og udstøbningsblokke.
Måltolerancer for bygningsdele og for monterede elementer er beskrevet i hvert sit afsnit.
Hvad er ikke med?
Den malermæssige overfladebehandling og forventet udfald heraf er ikke beskrevet i denne håndbog. Der henvises til Hvor går grænsen? Malerfaget og Malerfagligt Behandlings-Katalog (MBK).
Ansvarsforhold
Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne.
Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet – og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde.
Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet.
Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes.
Generelle forudsætninger
De nye branchetolerancer er opstillet ud fra følgende normer og standarder:
DS/EN 1996-1-1 Murværkskonstruktioner.
DS/EN 1996-2 Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk med DS/EN 1996-2 DK NA.
EN 771-3 Standard for letklinkerblokke og udstøbningsblokke.
I yderste højre kolonne i skemaerne findes de kontrolmetoder, der skal anvendes for at afgøre, om tolerancerne er overholdt. De anførte numre henviser til afsnittet med kontrolmetoder.
Om brugen af tolerancer
De følgende tolerancer for hhv. fundamenter og vægge angiver udfaldskravene for konstruktioner støbt in situ og dermed for betonentreprenøren. Tolerancerne er anført efter DS/EN 1996-1-1 Murværkskonstruktioner – suppleret med branchens egne tolerancer.
Det skal sikres, at de valgte tolerancer er i overensstemmelse med indfaldskravene til de efterfølgende fag såsom murerfaget, tømrerfaget og malerfaget. Projektspecifikationerne skal derfor angive, i hvilken toleranceklasse in situ-konstruktionerne skal udføres.
Bygherren står for den overordnede hovedafsætning, udført af en landinspektør.
- De angivne udførelsestolerancer forudsætter, at der ud fra den overordnede hovedafsætning foretages en detailafsætning i form af kote og modullinjer på hver etage.
- Tolerancer, der knytter sig til bygherrens overordnede hovedafsætning, kan påregnes at slå fuldt igennem i detaljeafsætningen.