Forklarende tekster til overfladekarakter (overfladegeometri)

1. udgave af 6. februar 2012

Sidekanter
Sidekanter kan være skarpkantede, afrundede eller affasede. Da sidebegrænsninger normalt ikke kan fastgøres til formbunden, så samlingen er helt tæt, vil der under støbning løbe mere eller mindre betonslam ud under sidebegrænsningen og sidde som ”skæg” på det færdige element. Dette fjernes ved afslibning med karborundumsten, og der må forventes større afvigelser mht. planhed, grater og huller end på de tilstødende flader.

Krav om hel og lige fritstående sidekant uden huller fx omkring vinduesåbninger er et meget strengt krav, der ikke svarer til normal anvendelse af beton som byggemateriale. Der må derfor påregnes, at et sådant krav vil medføre ekstra malebehandlinger i sammenligning med den/de øvrige flader. En særskilt beskrivelsesposition er nødvendig. I denne beskrivelse tages der hensyn til de materialer og værktøjer, malerfaget anvender.

Vindues- og dørfalse samt udadgående hjørner
Opretning af vindues- og dørfalse samt udbedring af hjørner skal udføres af elemententreprenøren svarende til den pågældende beskrivelse i bogen Beton – in situ, elementer og montage.

Planhed generelt
Planhed generelt angår afvigelse fra plan flade inden for en formflades afgrænsning eller inden for et elements afgrænsning. Generel planhed angives som jævnt stigende/jævnt faldende afvigelse fra 1 m retskinne. Definitionen bygger på, at de hældninger, der forekommer som følge af jævnt stigende eller jævnt faldende afvigelser fra retskinnen, altid er mindre end 1:100. Jævnt stigende/jævnt faldende er forklaret ved eksemplerne under Kontrolmetoder.

Planhedsafvigelser ved formsamlinger, fx som følge af tykkelsesforskelle/spring i formen, specificeres som bratte spring.

Lokal planhedsafvigelse
Lokale planhedsafvigelser, som fx poredybde, revner, spor, prophuller, toppe, grater og betonudbedringer, specificeres som den maksimalt acceptable lokale planhedsafvigelse. Herunder findes en liste med korte beskrivelser af nøgleord inden for området, se i øvrigt Ordlisten.

Afsmitning af overfladelag. En overflade, der smitter af, når man gnider på den, har ringe overfladefasthed og kan af flere grunde komplicere malebehandlingen.

Det kan være vanskeligt at opnå nødvendig vedhæftning til en afsmittende betonflade. I visse tilfælde forekommer en nær forbindelse mellem afsmitning og ringe sammenhængsstyrke, fx ved mangelfuldt hærdede pudslag.

Afsmitning, der skyldes ringe overfladefasthed, kan ikke malebehandles, uden at årsagen er fjernet af foregående entreprenør.

Afsmitning kan være vanskelig at fjerne, bl.a. fordi der ofte ikke er nogen brat overgang mellem afsmittende flade og ikke-afsmittende flade. Byggestøv kan bevirke afsmitning, men lader sig relativt let fjerne.

Grater er langstrakte forhøjninger på en i øvrigt jævn flade. Grater med små dimensioner kan have et mindre regelmæssigt forløb. Afhængig af hvilken flade, der er aktuel, kan grater også optræde som uregelmæssig afgrænsning af fx en elementflade. Der er ikke fastsat nogen længdebegrænsninger.

Porer er fordybninger i overfladen forårsaget af luftblærer. Diameteren af en pore fastsættes som middeltallet mellem porens største og mindste udstrækning målt på betonoverfladen.

Prophuller er runde fordybninger eller forhøjninger i betonoverfladen, der er fremkommet på grund af tilpropning af huller i formen.

Revner er utilsigtede, regelmæssige eller uregelmæssige spalter i betonen, i reglen med en ikke målbar dybde.

Spor er langstrakte, regelmæssige fordybninger med målbar dybde, men ikke nødvendigvis ens hele vejen.

Spring er langstrakte, bratte planforskydninger i overfladen. Omfatter spring ved formsamlinger.

Toppe er lokale forhøjninger på overfladen.