Montage af betonelementer

1. udgave

Generelle forudsætninger
Tolerancerne i skemaerne er opstillet ud fra DS 411 Norm for Betonkonstruktioner og DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner suppleret med branchens egne tolerancer. I yderste højre kolonne i skemaerne findes de kontrolmetoder, der skal anvendes for at afgøre, om tolerancerne er overholdt. De anførte numre henviser til afsnittet med kontrolmetoder.


Koter
DS 482’s tolerancekrav på ±10 mm til koter kan i mange tilfælde være fordyrende og overbestemmende. Det anbefales derfor, at tolerancer knyttes til særligt udvalgt koter. Det kan fx være til en af følgende: 

• U.s. vægelement 
• O.s. vægelement 
• U.s. dækelement
• Over- eller underkant af vinduesudsparing.

Om brugen af tolerancerne
De følgende måltolerancer for hhv. fundamenter, facader og vægge, søjler og bjælker samt dæk og store pladeelementer beskriver udfaldskravene til montøren – og dermed indfaldskravene til de efterfølgende fag. I de angivne montagetolerancerne er der ikke indregnet bidrag fra eventuel pilhøjde, vindskævhed, krumning samt vinkelafvigelser i elementer. Der skal i det konkrete projekt stilles specifikke krav hertil. Det er normal praksis, at elementmontøren ved hjælp af mindre justeringer forsøger at mindske følgerne af uens krumninger og vindskævheder, dvs. spring mellem flader, der skal danne en færdig samlet overflade. Det er ikke normalt at deformere elementer for at udligne spring mellem vindskæve eller krumme elementer. Når undersider af huldækelementer skal danne færdigt synligt loft, kan projektspecifikationerne dog foreskrive, at spring mellem undersider skal udlignes ved at deformere elementerne inden sammenstøbning, således at spring overholder normal tolerance.


Hoved- og detailafsætning
De følgende montagetolerancer forudsætter, at der ud fra en overordnet hovedafsætning på hver etage foretages en detailafsætning i form af linier svarende til elementsiden, midte af elementfuger, og en opklodsning svarende til elementernes underside.