Udtørring af elementer
2. udgave af 5. november 2012
Udtørring
Udtørring af elementerne inden malerbehandling og fliseopsætning er en nødvendighed for at opnå et tilfredsstillende resultat. Efterfølgende vejledning er ingen garanti mod revner og skader, men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til at begrænse revner og dermed sikrer et mere tilfredsstillende resultat.
Erfaringer har vist, at ca. halvdelen af svindet skal være udviklet, før malerarbejde og fliseopsætning påbegyndes. På baggrund af lang erfaringsopsamling er der fastlagt følgende vejledende værdier for fugtindholdet i elementer af letbeton ved maler- og flisearbejdets påbegyndelse.
| Densitet kg/m3 |
Fugtindhold Vægt-% |
Kontrolmetode og -middel | |
| 1350 | 6,0 % vægt | K1 | Fx veje-tørremetoden |
| 1550 | 5,0 % vægt | ||
| 1850 | 4,0 % vægt | ||
| 2000 | 4,0 % vægt | ||
Fugtindholdet i væggene i boligtør tilstand udgør 2 – 3 vægt-%.
Fugtindholdet ved levering af elementerne og ved udtørringens begyndelse er meget svingende, idet det i høj grad er påvirket af vejrliget. Det anbefales derfor at måle fugtindholdet ved udtørringens begyndelse. På baggrund heraf kan udtørringstiden vurderes, og kapaciteten af udtørringsanlægget fastlægges.
Udtørringsmetoder
Den hastighed, hvormed udtørringen af et vægelement sker, afhænger af vægtykkelse, betontype, rumtemperatur samt af luftfugtigheden.
Tynde vægge udtørrer hurtigere end tykke vægge. Er udtørring på én side af væggen forhindret, fx i en bagmur eller i dobbelte lejlighedsskel, vil udtørringen her være langsommere end i en fritstående skillevæg.
Letbetontypen spiller også ind – de lette densiteter har en mere åben struktur og tørrer hurtigere ud end de tunge.
Rumtemperaturen i bygningen bør ligge på 18-20 °C for at sikre en jævn fugtafgivelse fra væggene.
Placering af udtørringsanlægget i huset er vigtig for at sikre udtørring i alle rum. Det kan derfor være nødvendigt at flytte udtørringsanlægget med visse mellemrum for at få en ensartet udtørring.
Udtørringsmetoden bestemmer luftfugtigheden i huset og dermed udtørringstiden:
| Udtørringsmetode | Beskrivelse |
| Opvarmning og ventilation | Ved opvarmning og ventilation (varme på radiatorer og vinduer på klem) vil den relative luftfugtighed i bygningen ligge på op til 90 %, hvis der ventileres kraftigt. |
| Kodenstørrer | Kondenstørreren fungerer som et omvendt køleskab, hvor luften suges gennem en køleflade, og vandindholdet derved kondenserer. Kondenstørreren skal have afløb til kloak. Der kan opnås en relativ luftfugtighed på 40 % i bygningen |
| Adsorptionstørrer | Adsorptionstørreren fungerer ved, at luften suges gennem en ad-sorbent, der optager vandindholdet. Adsorbtionstørreren har flere kamre, der regenereres efter tur. Adsorptionstørreren skal have en lille ventilationsslange til det fri for afledning af fugten fra regenereringsprocessen. Der kan opnås en relativ luftfugtighed på 10 - 20 % i bygningen. |
Udtørringsforløb
Det vejledende fugtindhold vil normalt kunne opnås efter 4-6 ugers udtørring, hvis den relative luftfugtighed holdes på maks. 30 % og rumtemperaturen på 18-20 °C. For tykke vægge kan udtørringstiden være længere.
Fugtmåling i bygning
Det bør afklares i projektet hvem der foretager fugtmåling under udtørringen.
Når det vurderes, at elementernes fugtindhold er nedbragt tilstrækkeligt, findes de mest fugtige steder på elementerne til udtagning af prøver til veje-tørre metoden.
Der måles fugt på skillevægge, lejlighedsskel og bagvægge – men også på overliggere og false ved vinduer, hvor der typisk sker en stor fugtophobning ved nedbør.
Ved meget ensartede vejledende målinger udtages én boreprøve pr. 250 m² element – ved uensartede vejledende målinger øges antallet af boreprøver.
Se tidligere version af siden